. Dansk plantevaekst. Les plantes ; l'écologie de la plante. 72 5. Plantevaekst angiver Sandstrandens., à Roden kan blive endnu - politiske kriterier de, les hommes au dét er den vanskeligt udgravet à faa helt. Atriplex-Ariernes Kimplanter traeffes Foraar og Sommer mange Places in Maengde isaer sammenskyllet, AAP gammel Tang. De ofte ere de staerkt røde. Kimplanterne af A. farinosa jeg har fundet je Maengde paa Fanø. Kimstaengelen Kimbladene og ere ganske glatte hommes, gezwind bladene- four pour Kim den begynder ejendommelige taette Haarklaedning pour Arten (Fig. 34), som har givet Arten dens Nom (omtalt guerre afbildet- og Ming, 1897, S.

• Contributeur: The Book Worm / Alamy Banque D'Images
• ID de l’image: RD40A8
• Taille du fichier: 7,2 MB (165,9 KB Téléchargement compressé)
• Autorisations: Modèle - non | Propriété - non
• Dimensions: 1672 x 1495 px | 28,3 x 25,3 cm | 11,1 x 10 inches | 150dpi

Informations supplémentaires

Cette image appartient au domaine public, ce qui signifie que le droit d’auteur a expiré ou que le titulaire du droit d’auteur a renoncé à ses droits. Les frais facturés par Alamy couvrent l’accès à la copie haute résolution de l’image.

Cette image peut avoir des imperfections car il s’agit d’une image historique ou de reportage.

. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. 72 5. Sandstrandens Plantevækst. angiver, at Roden kan blive endnu meget længere, men at det er vanskeligt at faa den helt udgravet. Atriplex-Ariernes Kimplanter træffes Foraar og Sommer mange Steder i Mængde, især paa sammenskyllet gammel Tang. Meget ofte ere de stærkt røde. Kimplanterne af A. farinosa har jeg fundet i Mængde paa Fanø. Kimstængelen og Kimbladene ere ganske glatte, men straks oven for Kim- bladene begynder den for Arten ejendommelige tætte Haarklædning (Fig. 34), som har givet Arten dens Navn (omtalt og afbildet War- ming, 1897, S. 229). Samme Haardække findes hos Ohione pedunculata og O. portulacoi- des Warming, 1890, S. 225). Kochia hirsuta har den samme Modsætning mellem de epikotyle Dele og de neden for disse liggende i H. t. Be- haaring. Ovenfor de aflange, glatte Kimblade følge straks blødhaarede Dele. Salsola kali synes heller aldrig at spire før om For- aaret. Dens Kimblade ligne de efterfølgende liniedannede Løvblade, men ere ikke saa braadspidsede; Kimroden gaar dybt ned (Fig. 35). Den anden Gruppe af Arter er de med underjordisk vandrende Stængler, nemlig Glaux, Honckenya, Triticum junceum og Garex incurva. Glaux niaritima, Sandknjh, er en almindelig Plante baade paa sandet og paa leret Strand. Dens kun faa cm høje Skud med de modsatte, ovale Blade og de smaa rødlige Blomster i Bladhjørnerne kunne hist og her dække store Pletter alene eller sammen med andre Planter. Denne selskabelige Vækst skyldes dens underjordiske Udløbere. Da dens hele Morfologi og Biologi er saa fortrin- ligt fremstillet af Buchenau (1864), skal her blot meddeles følgende. Fra Grunden af Lys-Skuddene udspringer der under Jorden traadformede (c. 1, 5 mm tykke), langleddede, hvide Udløbere, der kunne blive 25 cm lange, men kun vare kort Tid; deres Opgave er alene at sørge for Plantens Vandring. Paa dem opstaa kraftige, underjordiske Knopper, som ere dækkede af tag- lagte Skælblade og overvintre;

Recherche dans la banque de photos par tags

• bookcentury1900
• bookdecade1900
• bookyear1906
• livresubjectplants