Skrifter - Det Norske b comme Videnskabers Selskab . Fig. 82. Størrelsesfordelin.o-- og han at hunmortfangstutbytte^ j'Hamar dav/^-M/^ ^hurtigst 9030 je mit med ca. 4 cm. pr. aar, j'ai de paafolgende 5 aar ca IK-3cm. jpr. aar, senere blot ca. 1 cm. pr. aar. Den aarlige tilvekstmdtil 15 aars-beregnet alderen jeg har til : 186 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 14,1 28,5 312 415,3 517,3 6 ? ? 819,6 20,8 22 924,2 26,8 27,8 12 11 1025.4 1329.5 14 30,8 15 cm. de l'aar32 Den aeldste mort jeg har prise paa var 19 aar (somre) gammelog laengde hadde av en 34 cm. Rariteter couleur av jeg har kun en eneste gang (ve

• Contributeur: The Reading Room / Alamy Banque D'Images
• ID de l’image: 2AM0AWA
• Taille du fichier: 7,1 MB (614 KB Téléchargement compressé)
• Autorisations: Modèle - non | Propriété - non
• Dimensions: 2040 x 1225 px | 34,5 x 20,7 cm | 13,6 x 8,2 inches | 150dpi

Informations supplémentaires

Cette image appartient au domaine public, ce qui signifie que le droit d’auteur a expiré ou que le titulaire du droit d’auteur a renoncé à ses droits. Les frais facturés par Alamy couvrent l’accès à la copie haute résolution de l’image.

Cette image peut avoir des imperfections car il s’agit d’une image historique ou de reportage.

Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . Fig. 82. Størrelsesfordelin.o- mellem han- og hunmortfangstutbytte ved Hamar i^/^—M/^ ^903 0 i mit hurtigst med ca. 4 cm. pr. aar, i de paafolgende 5 aar ca IK—3cm. jpr. aar, senere blot ca. 1 cm. pr. aar. Den aarlige tilvekstmdtil 15-aars alderen har jeg beregnet til: 186 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 14.1 2 8.5 312 415.3 517.3 6 ?? 819.6 20.8 22 924.2 1025.4 11 26.8 12 27.8 1329.5 14 30.8 15 aar32 cm. Den ældste mort jeg har truffet paa var 19 aar (somre) gammelog hadde en længde av 34 cm. Av farve rariteter har jeg kun en eneste gang (vedHamar) paatruffet et mindre eksemplar som ved sin blaaagtigeJvsere farve over ryggen merkbart adskilte sig fra Mjosens almin-delige mort. Det sandsynligste var vel at den netop var kommetned i Mjosen fra et nærliggende vand. Egentlig formvarie-teter har jeg ikke paatruffet; men jeg maa dog bemerke at deter ganske paafaldende hvor denne fiskeart kan variere i Mjosen. 18 20 22 24- 26 28 30 52 54 å6cm. Fig. 83. Vegstkurve fw hunmort kort tid for gytningen(mai 1903) med hensyn til bredde, uten at dette behover at være begrund3tved eksemplarenes kjon eller nær forestaaende gytetid. Bredestav form er uten sammenligning de individer som har bukhulenutspilet av bændelormlarven Ligiila simplissima. I Akersvikenhar jeg paatruffet talrige, mest smaa, mort av en længde av 12—15cm., som. har været saa sterkt befængt med dette snyltedyr atfiskene fik et ganske uformelig opblæst utseende. Denne bændel •ormlarve, som faar sin fuldstændige utvikling hos ænder, maaker, heirer og andre vandfugler kan man befri fiskene for ved atbortskyte alle saadanne vandfugler fra vedkommende vand, hvordenne parasit herjer. I Italien ansees denne bændelormlarve foren delikatesse og spises tilberedt som makaroni. Hos os er detdog vel litet sandsynlig at en saadan delikatesse vil vinde bifald. Mortens næring synes i Mjosen, ialfald fra tidlig i apriltil langt ut i n

Recherche dans la banque de photos par tags

• bookcentury1
• bookidskrifterdetkonge1916kong
• booksubjectscience